tirsdag den 27. september 2011

At puffe eller ikke puffe

Jeg har et par gulvpuder liggende, som jeg simpelthen ikke kan få hæklet færdige:


Måske har jeg været i gang med dem for længe. Måske kan jeg ikke rigtig lide dem længere. Måske er de blevet overflødige - jeg startede trods alt op på dem, da jeg pludselig fik en 30m2 større lejlighed og stort set ikke havde andre møbler end min seng, mit krea-skab og en kommode.

I hvert fald står valget lige nu mellem: 1) at hækle gulvpuderne færdig, 2) at lade dem ligge i bunden af en skuffe eller 3) gøre brug af den sæk krøyerkugler, som jeg har fået fingrene i, og lade hækleriet gribe lidt mere om sig, så jeg får mig en puf. Puffen er jo 2011's svar på sækkestolen, og der er virkelig nogle lækre nogle rundt omkring. Jeg "nævner" i flæng:





Hvem ved, måske er mine pufferier en overspringshandling for sweaterprojektet, som lige nu er lidt vrangen (læs: jeg skal rette i mit mønster, trævle op og lave om).

Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at jeg ikke kan tænkte, sige eller høre ordet puf, uden at tænke på Puff, Den Magiske Drage. Min klasselærer i folkeskolen ælskede at høre små børn synge den sang. Derfor bad hun os virkelig tit om at synge den - for hendes skyld. Allerede dengang syntes jeg, at der var noget lusket ved den affære. Måske fordi hun samtidig også fortalte om, hvordan indersiden af kastanjeskallen  føles lige så dejlig blød som en barnenumse.

De to informationer, kunne mit barnehoved ikke rumme samtidig. Så hver gang hun henført sad med en tåre i øjenkrogen og hørte os synge Puff, sad jeg og tænkte på, hvad der var så specielt ved barnenumser, og hvorfor i alverden hun sad og græd over en børnesang. Det gør jeg stadig.

Men vi skal da lige have den. Jeg kunne ikke finde en dansk version, som ikke var en tekno-version (!!), så her er den på engelsk:


Hej for nu


2 kommentarer:

  1. Du må gøre den færdig, en bliver da så fed. Bare igang :-)

    Inden jeg fik børn, ville jeg nok også have studset lidt over din lærers særheder, men som mor kan jeg sagtens følge hende og vurderer bare, at hun var åben om, hvad der rørte hende. Jeg er sådan lidt før børn - barnenumse: Ad! Efter børn - barnenumse - så kær og huden så fin! Ikke noget kinky i det.

    Kh Rikke

    SvarSlet
  2. Hi hi, tak for et godt spark :-)

    Jeg tror du har helt ret, Rikke, jeg må bare se at komme i gang med dampningen, så jeg kan få den monteret (noget af grunden til, at jeg er gået i stå er også, at jeg er kommet til at tage får lidt ud, så pudens sider til forveksling ligner lave tipier).

    Tror du har helt ret i, at hun ikke var kinky. Men åbenhed om følelser havde hun helt klart heller ikke - det ville ellers havde været fedt, at have haft sådan en klasselærer.

    Sjov forresten, at du skrev om julepynt på dit sidste indlæg: Jeg har den sidste uge lagt de første planer for julekrea ...

    KH tina

    SvarSlet

JUHU! Skriv endelig løs - intet er for lidt eller for meget!

Hvis ikke du kan kommentere herinde, så er du altid meget velkommen til at kommentere inde på min facebook-side i stedet for (søg efter tichtachen - hvis du LIKER siden, får du også besked når der er nyt på bloggen). Du kan også finde mig på Instagram som @tinatichtach

KH
tina