søndag den 5. maj 2013

Status på garnfronten

Jeg er ved at hækle mig mit første stykke tøj - altså som ikke går under kategorien accessories. Strik sidder ligesom med måsen udover ting lavet i garn til kroppen. Men nu forsøger jeg mig altså, selvom hækling i sagens natur er tungere end strik. Nå, men jeg har kastet mig over Wensleydale Longwool garn. Lækreste farveskala ever og perfekt at hækle i.  


Nu gror jeg ikke salat i porcelænskopper for ingenting. Det forpligter. Så jeg strikker selvfølgelig stadig karklude, når jeg har alt for meget postyr i mit hoved til at kunne koncentrere mig om andet end en ret, en vrang:



Hos Rasmilla fik jeg det her postkort den anden dag. Det er en reklame for en bog med opskrifter på strikkede bukser i vendestrik. Oh my, det er den skønneste bog! Jeg kan ikke huske, hvad hun hedder lige nu og her, men hvis du er til strik og kan overskue mere end en ret, en vrang, så er den et kik værd!  Især hvis du har lyst til at gå sommeren i møde i en strikket buks eller hot pants!


Det var status på hæklefronen. Sådan cirka ihvertfald. Og så lige lidt mad, bare fordi jeg er så glad for, at årstiden giver mig lyst til salater igen, og fordi jeg er så glad for, at der kommer spiselige sager ud af mine porcelænskopper, selvom foråret stadig kun er noget vi kan drømme om.

KH
tina

PS. Tjek, jeg har opdaget regnefejlen. Ville bare se, om I var vågne, for lige at ekko mine folkeskolelærere :-)

3 kommentarer:

  1. Ja, men det er jo Hanne Meedom, der har lavet bogen hos Vingefang.
    http://www.vingefang.dk/produkt1131
    Spændende at se, hvad der kommer ud af hækleprojektet !
    VH Mette

    SvarSlet
  2. Kære Tina

    sikke en masse dejlige og spændende ting du har gang i, skønne farver.

    Stine:)

    SvarSlet

JUHU! Skriv endelig løs - intet er for lidt eller for meget!

Hvis ikke du kan kommentere herinde, så er du altid meget velkommen til at kommentere inde på min facebook-side i stedet for (søg efter tichtachen - hvis du LIKER siden, får du også besked når der er nyt på bloggen). Du kan også finde mig på Instagram som @tinatichtach

KH
tina