mandag den 5. maj 2014

Jeg er i Hendes Verden

I dag udkommer et hæfte i Hendes Verden, som præsenterer 5 af Danmarks hæklebloggere. Og jeg er en af dem! YEEEES! Det er efterhånden længe siden, at journalist Pia Olsen og fotograf Anitta Berhrendt var forbi min lejlighed, så det er helt surrealistisk at sidde her og kigge på hæftet nu. Og hey, et af mine designs er på forsiden! Nabo til en plaid af Jeanette/Lutter Idyl. Faktisk er det også mit hjertesuk, som er på bagsiden. Jeg føler mig meget benovet og har lige skulle bladre hæftet igennem sådan et par hundrede gange for at se, om det nu stadig var rigtigt, at jeg lige pludselig var det i så umanerligt godt selskab.

Udover Jeanette og jeg selv, så finder du stjerner som: Stine Hoelgaard, Maja Hansen/Haandarbejdsom og Puk Hyllested/The Puk Project.

Hæftet indeholder interviews med os alle fem, masser af fotos er vores hæklespots og to opskrifter fra hver. Jeg har hjertesuk med, som I har set før. Og så har jeg en helt ny opskrift med. Eller, jeg har lavet designet sidste år - og måske har du set et glimt af det her. Men det færdige design har ikke været vist før og har -tada- simpelthen premiere i Hendes Verden.


Såeh, ud og shoppe dameblad - eller måske har du allerede shoppet dameblad og er af den vej kommet forbi min blog for første gang. Hvis det er tilfældet: VELKOMMEN! Kig endelig rundt på bloggen. Fx kan du starte på min om-side. Hvis du kan lide hvad du ser og læser, så er der efterhånden utallige måder, som du kan følge med i min verden på. Dem remser jeg lige op i slutningen.

Er du nybegynder? Så har jeg en side, hvor jeg anbefaler de begynder-hæklebøger, som jeg har haft størst glæde af i starten: Top 5 hæklebøger for begyndere. Måske kan du også få inspiration ved at snuse rundt inde i min portfolio.

Uanset om du er garvet eller nybegynder, kan du sikkert hurtigt vurdere, om jeg kan inspirere dig - og hvis jeg kan, så er det bare at slutte dig til:

Instagram - Glimt fra min hverdag og hæklenål, når der er stille på bloggen.  

Facebook - Her får du besked, når der er nyt på bloggen og du får links og idéer, som ikke nødvendigvis rammer bloggen.

Bloglovin': Her kan du følge denne og andre blogs på en samlet og overskuelig måde.

Pinterest - her har jeg opbygget nogle meget solide og inspirerende opslagstavler med alt fra hæklede halstørklæder til yndlingssteder på Amager.
Og det var vist nok salgstale for nu. Det er bare fordi, at jeg selv elsker alle de forskellige platforme for hver deres unikke kvaliteter :-)

Hvis du går i gang med en af opskrifterne, så skriv endelig her i kommentarerne, så linker jeg til dig. Er du på instagram så kan du mærke hjerterne #hjertesuk og håndklæderne #harlekinshåndklæder - jeg vil så gerne se, hvad I laver, og så kan I jo også lure hos hinanden for god inspiration til farvekombinationer.

KH
tina


26 kommentarer:

  1. Det er allerede købt, men ikke læst :-) Har kun lige hurtigt bladret hæftet igennem og det ser godt ud. Glæder mig til at læse det senere idag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor dejligt at høre - rigtig god fornøjelse :-)

      Slet
  2. Jayyy glæder mig til at skulle ind til Køge og købe bladet med hjem... I er jo alle 5 super dygtige, kreative og har skønne blog's. Tillykke Tina, det er helt sikkert ikke sidste gang noget af dit er i et af bladene :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ooohr, kære Charlotte. Dine ord gør mig meget mere glad end jeg kan beskrive. Tusind tak :-)

      Slet
  3. Hej Tina, Tillykke med dine indlæg i Hendes Verden, jeg faldt straks over dine skønne harlekinhåndklæder og gik straks igang. Men - hækler i garn - soft cotton- fra järbo garn, men det er for tykt, så arbejder kun med 45 masker og 1 gang harlekin i midten, dermed kan jeg holde målet på 34 cm ;-) Så langt så godt, med hvad er garn nr. 8 ? er det magen til järbo 8/4 ? Er ikke så stiv i alt det her med garnkvaliteter endnu, men øver mig flittigt ;-) Mvh Janne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Janne.

      Tusind tak - og hvor er det skønt at høre, yayh! Jeg må blankt erkende, at jeg altså heller ikke er særlig stiv i det der 8-talssystem. Det er en tilføjelse Hendes Verden-redaktionen har lavet, sikkert rigtig klogt, men jeg ved faktisk heller ikke helt hvad det er. Jeg vil anbefale at kigge efter garn, som passer til en hæklenål ca 3. Så får håndklædet en god tykkelse (ikke for tyndt og ikke så tykt, at det er for lang tid om at tørre). Det står typisk på bandarolen, hvilken nål der anbefales. Det er også tit en god ide at gå i en garnbutik - de kender (forhåbentlig) deres garn og kan hjælpe dig :-) Ellers kan det være, at nogle andre her i tråden kan oplyse os?

      Jeg håber mit svar giver mening, ellers må du endelig spørge igen. Og send endelig link/foto/hashtag til det du laver - jeg er så nysgerrig :-)

      KH
      tina

      Slet
    2. Anonym5/08/2014

      Bomuldsgarn 8/4 passer til hæklenål nr 3 (evt nr 2½ og 3½). Har en løbelængde på 165-170 meter pr 50 gram (svarer som regel til 1 ngl).
      Bomuldsgarn 8/8 er dobbelt så tykt som 8/4. Passer til hæklenål nr 4 (evt nr 4½). Har en løbelængde på 75-80 meter pr 50 gram.
      2 tråde (= dobbelt garn) af bomuldsgarn 8/4 svarer til 1 tråd bomuldsgarn 8/8.
      Hilsen Anne

      Slet
    3. Tusind tak for opklaring Anne.

      Slet
  4. Det ser super godt ud:-) Jeg er straks blevet fast læser:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor skønt - og tak. Stort velkommen til :-)

      Slet
  5. Jeg er helt vild med det HÆKLETILLÆG, der er med HENDES VERDEN i dag - jeg vil følge din blog fremover. Tusind tak.

    SvarSlet
    Svar
    1. Yayh, det er dejligt at høre. Du er meget velkommen :-)

      Slet
  6. Jeg må fluks i damebladsafdelingen i morgen :-D Dejligt at du er tilbage på bloggen Tina :-D
    Kh,
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. He he, og tak, det er virkelig også dejligt at være tilbage - dejligt du stadig er her :-)

      KH
      tina

      Slet
  7. Jeg har forførste gang i mit 36-årige liv købt hendes verden. Det var blandt andet dit design der spontant fik mig til at tage fat i bladet. Jeg glæder mig til at hækle dine fine håndklæder, og til at følge din blog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hjamen, det er jo STORT! Fantastisk kommentar at få. Den gemmer jeg til dårlige tider til at læse igen :-)

      Kom endelig tilbage og vis mig/os, hvordan dine håndklæder kommer til at se ud. Rigtig god fornøjelse.

      Slet
  8. Tillykke. Hvor sej er du lige? Som om vi ikke vidste det. Doh.
    Stort smil til dig du. Kh. Liv

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha, du er så skøn og sej. Tak kære Liv :-)

      Slet
  9. Hej Tina. Tillykke med din optræden i hæftet. Som mange andre var dine håndklæder netop det blikfang, som fik migvtil at købe bladet. Og nu vil jeg gerne igang, men har lige et spørgsmål: dine kanter er ubegribeligt flotte! Hvad er tricket? Jeg kan regne ud, at de to vendemasker ikke skal tælles med som stangmasker. Men hvordan gør du i start og slut af rækken for at kanten bliver så jævn?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anna. Tusind tak, virkelig dejligt at høre! Og tak for roserne :-) At få pæne kanter i hækling er en helt kunstart for sig, og jeg har brugt mange timer på at snuse rundt og trevle op. Ligesom i strik er det meget op til hækleren selv at afgøre, hvordan man laver sine kantmasker. MEGA frustrerende i starten, har jeg selv syntes. Faktisk er det ret forskelligt hvad jeg gør, det afhænger af garntypen. Jeg skifter mellem tre typer: 1) to vendemasker, som ikke tælles med som stangmasker, 2) at lade vendemaskerne tælle med som stangmasker eller 3) at "væve" vendemaskerne sammen med første stangmaske i rækken ved at stikke hæklenålen gennem de to vendemasker, slå om, igennem og så lave en normal stangmaske. På den måde bliver hullet som ellers kan opstå i metode 2 mere usynligt, og kanten bliver ikke så bulet som i metode 1.

      Hvis jeg arbejder med forskellige bomuldsgarner i samme design, så er jeg faktisk sådan en snyder, som varierer hvad jeg gør, alt efter hvad jeg synes er bedst i garnet :-)

      Nå, det var virkelig mange ord. Giver det mening?

      Slet
  10. Du er bare så sej! Jeg købte Hendes Verden for første gang så jeg kunne se hvad du har lavet :-) Og så kan jeg se at vi bruger samme opbevaring til garn (Årstiderne kasser. GE-NI-ALT).

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - selv meget seje Pernille :-) Det var også mit eget første køb af Hendes Verden, hehe. Og ja, de er så geniale. I en oprydningsiver kom jeg til at tro, at jeg ikke havde brug for dem længere, men nu sniger de sig ind igen :-)

      Slet
  11. Hej Tina, så sidder man her med 'din kreative veninde' (Hendes Verden) og opdager sin gamle bofælle blomstre som en lille hæklesol. Godt du sprang ud! Det passer til dig som en vis glassko til en vis prinsesse;) kram og al mulig ros fra Stina (engang 2. Sal)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, kære Stina. Jeg gemmer din kommentar lige ved hjertet. Stort knus fra tina

      Slet
  12. Jeg har ikke hæklet længe - men tillægget fik mig da igang igen :-)
    Se resultatet her www.dreyerrindebaek.dk.
    Mvh Vivi

    SvarSlet
    Svar
    1. SKØNT at høre!

      KH
      tina

      Slet

JUHU! Skriv endelig løs - intet er for lidt eller for meget!

Hvis ikke du kan kommentere herinde, så er du altid meget velkommen til at kommentere inde på min facebook-side i stedet for (søg efter tichtachen - hvis du LIKER siden, får du også besked når der er nyt på bloggen). Du kan også finde mig på Instagram som @tinatichtach

KH
tina